søndag den 16. december 2012

Steelseries Sensei - Anmeldelse



Så er det efterhånden weekend for de fleste, og jeg vil skyde den i gang med vores første teknologi anmeldelse. Ja, det er rigtigt nok! Det stykke teknologi jeg vil kigge på er Steelseries topmus, nemlig "Steelseries Sensei". Jeg har haft musen i præcis et år her til juleaften, og er stadig glad for den.

Udseende

Vi kan jo starte med udseendet. Musen er større end de fleste andre computermuse, og det kræve lige noget tilvendelse, men når først man er vænnet til det, kan jeg personligt ikke undvære en mus i den størrelse. Senseien er som skabt til enhver hånd, og virker både til venstre- og højrehåndede personer. Musen har otte knapper som du kan programmere lige som du vil med Steelseries Engine. Overfladen er sølvfarvet og har sorte sider. Bag på musen er Steelseries' logo. Under musen er der serie- og produktkoder og derudover en LCD skærm, som du selv kan bestemme hvad skal vise. Ledningen er af stof, og er god kvalitet som alt andet på musen.

Funktioner

Musen har otte knapper, som sagt tidligere, programmere til at gøre stort set hvad som helst, dette sker med Steelseries Engine, som kan hentes fra Steelseries' hjemmeside.

Derudover kan du også ændre hastighed, farver på scrollhjulet, logoet og farven over scrollenhjulet.

Som standard er knapperne:
  1. Tilbage (i browseren)
  2. Frem (i browseren)
  3. Venstre museknap
  4. Højre museknap
  5. Scrollhjul
  6. Scroll op
  7. Scroll ned
  8. Skift hastighed
Du kan også skifte hvad der skal vises på LCD skærmen under musen. Du kan enten hente et billede fra Steelseries' hjemmeside eller selv lave et på samme hjemmeside (link vil være i slutningen).

Fordele og Ulemper

Fordele
  • Flot design
  • Passer godt til enhver hånd
  • Kan gøres til din egen, og ændres på alle tænkelige måder
  • God kvalitet
Ulemper
  • Bliver let fedtet
  • Kan få ridser på forholdsvis kort tid

Afsluttende kommentar

Alt i alt er Senseien en rigtig god mus, som virklig opfylder alle krav, som jeg som forbruger kan finde på at stille. Den ligger perfekt i hånden, man kan ændre hastighed på ingen tid, og så kan man gøre den personlig, ved at ændre farverne. Musen holder rigtig godt og har holdt til cola og andet sodavand spildt ud over den, og den virker stadig perfekt. Og så er det selvfølgelig dejligt at se et dansk firma med så stor succes i hardware-verdenen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar