onsdag den 9. januar 2013

Razer Edge Pro


Selvom vi ikke er til CES i Las Vegas, kan vi jo godt lege at vi er.
Razer har lige lanceret deres ”Project Fiona” som de har kørt på Facebook, hvor man har kunnet komme med sine input på hvordan en gamertablet skulle være, det sluttede i efteråret og i går viste de verdens første gamertablet frem til CES 2013 i Las Vegas. Og denne gang er det virkelig ”Made for gamers. By gamers”, da det som sagt er alle Razers fans der har været med til at bestemme hvordan den skulle være. Over 10.000 har deltaget i opbygningen af tabletten, og man må sige at det er noget af en tablet.
Den kan være i 4 forskellige modes, almindelig tablet med Windows 8, med joysticks i siden, i dock, eller med keyboard som man ser på f.eks. ASUS Transformerne. Det mest interessant er nok joystickene og så docken.


Joysticks

Joystickene kan købes som tilbehør og følger altså ikke med til tabletten, men de er næsten et must. De sættes på tabletten og kan bruges til at spille ligesom på en Xbox eller Playstation, bare på mens du er på farten, eller ikke lige har en konsol til rådighed.



Dock

Docken er beregnet til at bruge derhjemme, og har 3 USB stik, HDMI og endda også stik til hovedtelefoner og mikrofon, så altså også stik til headsettet. Docken følger heller ikke med, og skal også købes separat.



Specifikationer


Edge Pro
Processor
Intel Core i7 Dual core w/ Hyper Threading Base 1.9GHz / Turbo 3.0GHz
Hukommelse
8GB DDR3 (2x4GB 1600MHz)
Video
Intel HD4000 (DX11)
NVIDIA GT 640M LE (2GB DDR3, Optimus Technology)
Skærm
10.1” (IPS, 1366x768)
10-point capacitive touch
Styresystem
Windows 8
Lager
128/256GB SSD (SATA-III)
Netværk
Intel WLAN (802.11b/g/n + BT4)
Andet
Stereo højtalere
Codec understøtter 7.1 (via HDMI)
HD Webcam (frontkamera, 2MP)
Array mikrofoner
Dolby Home Theater v4
USB 3.0 x1 (grøn, SuperSpeed)
Lyd stik (3.5mm, 4-pole, stereo ud / mic ind)


Pris & Afsluttende kommentar

Man regner med at den kommer til at ligge på de 8-9000 kroner i Danmark, men med ekstraudstyr kommer man op på omkring 12.000 kroner, og det er lidt krydret når man tænker på at det er en tablet i en industri som nærmest bliver forældet fra dag til dag. Helt klart en tablet jeg kan gå og drømme om, men jeg får ikke råd til at bruge 12.000 for at kunne spille spil i toget, sådan lige med det samme. Hvad med dig, er det en du skal have?

Køb & se den her

Ingen kommentarer:

Send en kommentar