tirsdag den 27. november 2012

Assassin's Creed III - Anmeldelse


Endnu en gang er det tid til at anmelde et spil. Denne gang vil jeg kigge på intet mindre en Assassin's Creed III til PC. Assassin's Creed III er Ubisoft's nye rumskib, og har været længe ventet af gamere og fans over hele verden. Spillet kom til PS3 og XBOX i slutningen af oktober, og kom til PC sidste fredag (23. november), hvilket har givet mig weekenden til at spille en hel masse, og jeg er nu færdig med næsten alle missionerne. Inden jeg begynder på resten af anmeldelsen vil jeg fortælle at der bliver fortalt dele af historien, som du muligvis selv vil spille dig frem til! Enjoy :)

Gameplay

Gameplayet i Assassin's Creed III, er utrolig godt. Man har som spiller utrolig meget frihed og kan rejse rundt på det meste af USA's østkyst. Spilleren har mulighed for at stjæle, lave snigmord på alle mulige måder, ride på hest, sejle skib på Atlanterhavet, jage i skoven og løbe rundt på hus tagene for at komme nemmere rundt i byen. Man har også et stort udvalg af våben. Der i blandt er der den nok efterhånden velkendte tomahawk, men der er også bue & pil, forskellige pistoler som jeg ville kalde piratpistoler, så er der sværd, økser, knive og flere endnu, det er en længere liste. Der er især ét våben, som er en smule specielt, det er "andefoden", denne pistol har fire løb, og kan i princippet dræbe mindst fire mennesker på en gang, kræver dog en del øvelse. Disse våben kan købes eller stjæles fra vagter eller andre våbenføre mænd, som du har dræbt. 

Selvom den frie del af Assassin's Creed er et stort element, så er det personligt historien, som jeg bedst kan lide. Den er virkelig gennemført og jeg har ikke spillet mange spil der har haft en så gennemført historie. Det ligger i mit baghoved når Ubisoft udgiver et spil næste gang. Man starter som hovedpersonen Connors' far, Haythem, før Connor er født. Man spiller som lederen af tempelridderne i USA, og pludselig bliver det hele vendt og du er en dreng i en af indianernes landsby. De første sekvenser kan være forvirrende, men du kan som spiller være helt rolig omkring, at det hele forklare sig når du har afsluttet hele historien.

Missionerne er godt lavet, og man fornemmer virkelig at man er i universet, at man lever den gang tilbage i 1800-tallet. I følge Ubisoft selv er alle personer man dræber i en mission, mennesker der på et tidspunkt levede og havde en central rolle i den amerikanske borgerkrig/revolution. En gang i mellem kommer man dog tilbage til nutiden, hvor man som Desmond skal klare nogle missioner som eftersøgt person i op til flere lande. Disse missioner, synes jeg ødelægger spillet en lille smule, da jeg personligt ikke kan lide dem, men det er en meget lille del, og ødelægger ikke på nogen måde spillet.

En anden del af spillet er musikken, det er egentligt ikke noget man sådan høre, hjernen opfanger det bare og det giver en stemning i kroppen, f.eks. ændre musikken sig lige så snart du bliver forfulgt eller løber rundt på hus tagene, til en form for actionmusik, altså det påvirker kroppen til at blive mere opstemt, men man er typisk så koncentreret omkring spillet, så man ville typisk ikke kunne gengive melodien bagefter.

Der er også en onlinedel, hvor man skal finde sit mål (target) og dræbe det, jeg har dog kun præsteret at spille en enkel runde, da jeg af en eller anden årsag lagger utroligt i onlinedelen. Men umiddelbart er det et godt koncept, og jeg vil muligvis komme mere ind på det, hvis jeg en gang får fikset, hvad det så end er der får mig til at lagge. Jeg kunne skrive meget mere, men ikke uden at afsløre for meget, som jeg ikke vil, da det kan tage noget af nydelsen af spillet.

Jeg har vist heller ikke fået pointeret, at som en ny ting i Assassin's Creed serien, kan man nu klatre i træer, hvilket også giver en god mulighed for baghold, og jagt.

Desværre har jeg enkelte gange oplevet at løbe ind i nogle fejl, hvor Connor ikke ville angribe når jeg klikkede på musen, så blev nødt til at opgive mod de mange soldater, så de kunne dræbe mig, da jeg spawnede igen, var fejlen "fikset". Der er desværre småfejl som denne, hvilket kan demotivere en smule.


Grafikken

Grafikken i Assassin's Creed III, er overvældende god, jeg kan på min ikke ekstremt gode computer sagtens køre spillet på "høj" i alle kategorier. Dog opdagede jeg først da jeg var så godt som færdig med spillet at man kunne indstille på grafikken. For selv om grafikken er på "lav", er den så meget bedre end i de fleste spil. Kan knap nok forestille mig hvordan grafikken vil være på højeste indstilling, men du skal være velkomne til at fortælle mig det, hvis du anskaffer spillet :) Så alt i alt er grafikken rigtig god og realistisk, virkelig et godt element som hjælper på indlevelsen i spillet.

Fordele og Ulemper

Fordele
  • God og gennemarbejdet historie
  • Flot og realistisk grafik
  • Godt gameplay og naturlige controls
  • God vejledning på dansk (noget som Ubisoft generelt er gode til)
  • Dansk undertekst til filmklippene (igen, noget som Ubisoft generelt er gode til)
  • Mulighed for helt frit spil (uden konstante missioner)
Ulemper
  • Ikke helt velfungerende online/multiplayerdel
  • Småfejl rundt omkring (f.eks. kan man stjæle for evigt fra en person, eller også så kan man ikke angribe, eller måske er hestene ikke helt velfungerende)

Afsluttende kommentar

Så alt i alt er Assassin's Creed III et rigtig godt spil, og er alle pengene værd, hvis jeg havde prøvet spillet inden jeg købte det, havde jeg været klar til at give fem hundrede kroner for det, hvilket jeg tror de fleste andre også ville have været. Grafikken er god og realistisk, og det samme er gameplayet. Og oven i hele puljen får du også en bunke historieundervisning, på en sjovere måde. Assassin's Creed III kan godt forvente min stemme til årets spil.

Spillet kan købes op til flere steder, jeg vil henvise til Ubisofts egen butik og til pricerunner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar